Det er nu 5 uger siden jeg hjembragte 6 høns nye høns, som skulle integreres med vores eksisterende men noget decimerede hønseflok. Efter adskillige forespørgsler til integrationsprocessen er hermed en status.
De nye på Skovgaarden er blevet navngivet Mette, Jytte, Lynild 2, Sesam, Æggeline. Den sidste hvide høne mangler endnu at blive navngivet. Under ledelse af vores gamle hane Hans Ove har de nye skullet finde deres plads i hakkeordenen.
Det var med bævende hjerter, at vi lukkede porten til hønsegården for at fremtvinge et samvær mellem de to grupperinger. Der er jo egentlig plads nok til, at de kunne gå frit og passe sig selv i hver sin gruppering. Men vi tror på sameksistens, så der skal denondelynemig integreres!
Vi er dog ikke blinde for at der kan opstå regulære bandeslagsmål af Nørrebroske dimensioner, når de forskellige grupperinger tvinges til at dele territorium. Så Rolf har som vores udstationerede kommunale integrationskonsulent holdt et vågent øje med processen.
Og det er overordnet set gået over al forventning. Vores version af Store A hedder Hans Ove – opkaldt efter vores elskelige men barske formand for boligforeningen på Vesterbro. Han er en fandens karl. Og da der kom nye damer til hønsegården, gik han decideret bananas. Han kaglede, galede og dansede fandango. Men han var egentlig sød ved de nye. Pylle derimod… Hun har været nederst i hakkeordenen i den gamle flok, så nu skulle der eddermame sparkes nedad! De nye hakkes ublidt, hvis de ikke arter sig. Og hun får altid fat i de bedste bidder, når køkkenresterne fordeles. Men de nye har hurtigt fundet ud af, at der egentlig er mad nok – og ellers spæner de over og hugger rester under fuglenes foderbræt, når vi om eftermiddagen lukker hele flokken ud af hønsegården.
Ansats til ghettodannelse
Efter nu 5 uger er der imidlertid ro på situationen. Hele hønseflokken holder nogenlunde sammen selv når de er udenfor hønsegården. Alle 9 høns indfinder sig selv på pindene i hønsehuset om aftenen – de første uger måtte Rolf løfte nogle af de forvirrede nye på plads. De nye lægger flittigt æg, hvilket skulle være et tegn på, at de er faldet til. De er mægtig sociale – også i forhold til os mennesker. Især Æggeline og Sesam – de to Isa Warren – er helt trygge ved at blive taget i favnen af både børn og voksne. De to hvide (lys sussex) er lidt mere tilbageholdende i forhold til mennesker, og det forstår man jo ærligt talt godt efter, at min gode veninde Ritt straks udpegede dem som de mest velsmagende…. Mette og Jytte (de stribede skovhøns, som egentlig er plettede) bidrager i særlig grad med deres smukke udseende.
Vi var således tæt på at konkludere, at det der med integration er en smal sag, når blot viljen er til stede. Men min kloge veninde med serbiske aner må have anet, at noget kan lure under den blanke fernis. Hun spurgte således om der slet ikke var ghettodannelser i det lille samfund? Og det er der faktisk…. På en måde…. I hvert fald er der det særprægede, at de nye høns sætter sig i raceopdelte par, når de indfinder sig på pinden for natten. Men det er trods alt inden for rammerne af, hvad vi godt tør kalde en bragende succes af et integrationsprojekt.
Desværre ser succesen ud til at stige den udstationerede kommunale integrationskonsulent til hovedet. Forleden meddelte Rolf således, at han fandt det let anstrengende at de nye høns konstant render i hælene på ham som groupies om en rockstjerne…..
Læs mere om Omø på Omø-net
Herlig hønsestrik fra Omø!!
🙂
Kære Hønseejere
Stor fornøjelse at læse om den heldige sammenføring, og 2 og 2 må man vel gerne holde sammen. Jeg så jo Silke med Sesam, og det må da kaldes en kælehøne.
De har det virkelig godt de høns, og sådan et nykogt æg er skøøøønt.
Jeg er ikke fri for at være lidt misundelig!
kh ritt
Der er nykogte æg når bogklubben kommer forbi:-)