Vælg en side
Status! Det var to år som øbo
af Rolf Auhagen
Udgivet 22. december 2020

D. 21. december 2018 pakkede vi flyttebilen, rykkede teltpælene op og flyttede til Omø på Skovgaarden, vores firlængede bondegård, som ved køb slet ikke var tænkt som et sted, vi skulle bo permanent. I hvert fald ikke før ungerne var flyttet fra reden, og Louise og jeg skulle nyde vores otium i ro og fred.

Var det forudbestemt?

Hvem fanden køber en bondegård på en ø i Storebælt som sommerhus? Indrømmet så er det retrospektivt fuldstændig tosset, men måske var det vores underbevidsthed, som tog en vis legemsdel på os. For dybt nede i gemmerne var det allerede forudbestemt, at vi skulle bo på en gård på landet, som var indrettet til behandlingsted og bed & breakfast. Og hvor ved jeg så det fra? Jo, for en måned siden fandt jeg mine noter, som jeg skrev i forbindelse med min uddannelse til mindfulnessinstruktør. Jeg havde fuldstændig glemt det, men en af opgaverne var at forestille sig, at jeg som gammel skulle se tilbage på sit liv og skrive en historie om det. Noteshæftet blev genbrugt til mit studie i Naturbaseret terapi på KU, og pludselig sad jeg der midt i undervisningen, og læste en yderst præcis beskrivelse af de planer, vi er ved at realisere her på Skovgaarden. Spooky! Det eneste som ikke var med, var at det hele skulle foregå på en lille ø, så langt rakte min fantasi dog ikke til for seks år siden.

Hvad har jeg så lavet i de to år?

Til alle Jer der ytrede bekymring til Louise om hvad jeg dog skulle få tiden til at gå med på den øde ø, så kan jeg fortælle, at jeg på intet tidspunkt har kedet mig (læs evt. Men hvad skal Rolf lave). En af de første opgaver var jo at skaffe en traktor (Læs: Hvad skal du med en traktor?), så jeg kunne blive rigtig bonderøvsagtig. Den første røde IH454 er sidenhen blevet suppleret med en Ferguson Fe35 fra 1957, en fin lille vogn jeg fik i fødselsdagsgave af Louise og et trucktårn, som mildest talt kan betegnes som et fejlkøb. Men man skal jo lære af sine erfaringer! Man skal ikke gå ned på grej, når man er øbo. Da vi overtog gården, var der ikke så meget, som en lille bitte æske med gamle skruer. Men går man en tur rundt på gården i dag, falder tankerne mere hen ad en mindre trælasthandel end en gård. Det er nemlig vigtigt ikke at mangle et bræt, en plade eller de rette skruer, når man er i gang med et projekt. Restaurering af hestestald og oprettelse af folde, bygning af musesikret bur, kaninbur og en skøn trappe til den nyetablerede havedør er med til at opbygge et godt lager. Skal jeg sige det selv, er jeg blevet mester i netshopping med dertilhørende levering til øen, godt assisteret af et meget serviceminded færgepersonale og vores nabo Jesper, som gerne træder til med sin store traktor med pallegafler. Jeg er blevet ramt af nabohjælp, og har virkelig fået trænet at bede om hjælp, hvilket tidligere har været overordentligt svært for mig.

Økuller

Jeg hører ofte folk snakke om økuller, men sjovt nok er det altid folk, som ikke selv bor på en ø. Jeg har endnu ikke mærket økulleren på egen krop, men til gengæld har jeg ofte oplevet længsel efter at komme hjem til ”min” ø, når jeg har forvildet mig en tur til storstaden. Mit nervesystem er bare så meget mere tilfreds med udsigt til marker, kyst og Storebælt. Indrømmet så kan jeg sagtens bliver monsterstresset her på Omø. Det sker næsten altid, når jeg skal nå færgen sammen med Louise, som er en uforbederlig tidsoptimist. Louises og mit øliv er lidt som her i Coronatid: ”Sammen hver for sig”. Godt nok er Louise i København ca. halvdelen af tiden, men det er som om vi har meget mere tid sammen, end vi havde før. Måske er det fordi, der er mere ”kvalitetstid” end før, hvor vi hver især gik på arbejde, aftenmøder og træning, samtidig med at ungerne skulle gå til alt mulig interessant og stimulerende.

Nu går Wilfred til spejder hver mandag og ud over det fylder øens sociale arrangementer, diverse forenings aktiviteter, Omø Bryghus og lidt efteruddannelse. Ups. Så glemte jeg lige fodring af heste og høns, byggeprojekter, diverse vedligehold og ikke mindst en hylens masse græs, der skal slås om sommeren. Jeg har da slet ikke tid til at få økuller.

Hvornår rejser vi ”hjem” igen?

For mig er Omø og Skovgaarden hjem. Jeg har aldrig følt mig mere hjemme et andet sted, og jeg oplever til stadighed at stille et stort glædessmil op, når jeg stønnende slæber ladcyklen op ad bakken og ser hestestalden, som inspireret af vores tidligere tid i det svenske, står smuk i Falunrød og hvid (Læs: Fra skrot til slot). Det ”lille” overskuelige liv, hvor jeg genkender de fleste og de genkender mig (Læs: Om at blive set) kombineret med tæt kontakt til natur, skaber ro, tilfredshed og daglig glæde. Som det er nu, rejser jeg i hvert fald ingen steder.

 

Læs mere om Omø på Omø-net

8 Kommentarer

  1. Gry

    ❤️ hvor er det godt I landede der – hils alle og god jul og godt nytår

    Svar
    • Rolf Auhagen

      Vi føler os virkelig heldige:-) Godt nytår!

      Svar
  2. Susanne Krüger

    Helt fantastisk dejligt at følge din blog Rolf. Ja – Omø er en sand perle af ro- fred – natur og skønne oplevelser. Jeg bliver – hver gang jeg er på øen – “bombet” tilbage til min barndom og ungdom på den skønne ø. Ikke én dag kedede jeg mig derovre – alle store som små var sammen i et fantastisk fællesskab. De “store” passede på de “små” og ingen følte sig overset eller udenfor. Om vinteren stod vi på skøjter fra morgen til aften eller kælkede på Skovbanken – uhhh det var stort – og om sommeren badede vi fra 1. maj til 31. oktober – og indimellem passede vi selvfølgelig vores skolegang. Som små på Omø og større i Magleby og Eggeslevmagle skoler. Det var sgu tider

    Svar
    • Rolf Auhagen

      Det lyder virkelog skønt. Vi må “nøjes” med det fremtiden bringer på Omø, men det bliver sikkert også skønt:-)
      Tak for kommentaren.

      Svar
  3. gitte larsen

    Hej Rolf
    Hvor er det interessant med din forudbestemmelse..
    Jeg har selv oplevet det, og fået øje på at, hov? der for nogle år siden ønskede jeg at flytte …. og så skete det på magisk vis, og lige præcis derhen hvor jeg gerne ville.
    Vi skal stå ved vores ønsker her i livet, så vil magiske ting begynde at ske. Som hos jer;-)
    Når jeg ser billederne af jeres fine ø (og jeres heste ….) så falder mit inde blik til ro, og mine egne drømme tager form.
    TAK fordi i deler, det er en fornøjelse at være med på sidelinjen!!
    Glædelig JUL og Godt nytår !!

    Gitte

    Svar
    • Rolf Auhagen

      Hej Gitte
      Tusind tak for din kommentar, og du har så ret ift. vores ønsker:-)
      God jul og godt nytår til dig og dine.

      Svar
    • Allan Ohms

      Super beretning. Jeg forstår dig. Omø skal opleves. Så er den der 😉

      Svar
      • Rolf Auhagen

        Sandt! Der er dog mennesker, som ikke er til ølivet. Og sådan er vi så forskellige:-)

        Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier

Arkiv