Vælg en side
Omøfærgen
af Louise Høst
Udgivet 4. maj 2020

Omøfærgen er øens livsnerve! Fra vores stue ser det ud som om, den sejler lige ind i haven. Overfarten fra Stigsnæs tager 50 minutter. Der er såmænd kun 6 km mellem Omø og Sjælland, men på grund af farvandets beskaffenhed og en havn på vestsiden af øen må færgen sejle en gevaldig omvej for at nå sin destination.

Men det anser jeg faktisk for en fordel. 50 minutter er nemlig lige præcis lang tid nok til, at færgeturen kan bruges til noget fornuftigt. For mit vedkommende er færgeturene ugens ubetinget mest effektive og koncentrerede arbejdstid. Turen over havet er tilmed ubeskrivelig smuk. Jeg cykler små fem minutter for at nå ned til færgen mandag morgen kl. 7. Og så sætter jeg mig til rette med kaffe (som Rolf altid står op og laver til mig – true love!), morgenmad og tændt computer. De 50 minutter flyver afsted. Og det sker jævnligt, at jeg eller en af de andre pendlere afbryder fordybelsen med et ”dælens, er vi allerede ovre?”.

Der er almindeligvis 8 afgange om dagen. Nogle af afgangene er såkaldte ”bestillingsafgange”, som kun sejles, hvis der er nogen, der har bestilt plads. Så det sker, at man har færgen helt for sig selv på sådan en bestillingsafgang. Andre gange er færgen proppet til randen med forventningsfulde sommerhusgæster, campister osv.

Mit andet hjem

Når folk spørger til pendlertiden mellem Omø og København, så regner jeg faktisk ikke færgeturen med. Jeg elsker den færgetur. For de af os, der pendler jævnligt, bliver færgen en slags andet hjem. Den er – efter øboernes ønske – indrettet med bløde ”sofabænke” og borde, så man kan slappe af på turen. Nogle tager sig en lur, andre læser, arbejder, strikker eller nyder udsigten. En lille sludder med en nabo kan det også blive til, men almindeligvis er der meget roligt på pendlerturene.

Hvis uvorne unger eller andre gæster sætter sig med sko oppe på sædet, bliver jeg ligeså irriteret, som hvis de gjorde det hjemme i min egen stue. Og det er nok egentlig, fordi jeg opfatter færgen som min udvidede dagligstue. Det er dejligt at ankomme til havnen i Stigsnæs til et ”Hej Louise”, fordi færgefolkene som den største selvfølge kender ens navn. Så føler man sig hjemme!

En enkelt gang havde jeg bestilt plads på færgen mandag morgen kl. 7, men var endt med at tage af sted allerede søndag aften uden at få afbestilt min mandagsafgang. Så da klokken blev 7.00 mandag, ringede de fra færgen til Rolf for at spørge, om Louise måske havde sovet over sig? Dét er service:-)

Om at holde færgen tilbage

Ritt Bjerregaard blev engang hængt ud i pressen for at holde Storebæltsfærgen tilbage. Jeg er ikke Ritt, men et af mine helt store privilegier er at have nummeret på færgen kodet ind i telefonen. Og det er sket mere end en gang, at jeg har måttet ringe og høre, om de lige kunne vente fem minutter med at sejle. Uheld på motorvejen kan tage livet af selv den bedste planlægning, og så er det virkelig surt at skulle vente to timer på næste afgang. Og færgefolkene er supersøde til lige at vente et par minutter, hvis det er det, der skal til.

Historien om Ritt og Storebæltsfærgen er god – men desværre ikke sand. Til brug for denne blog spurgte jeg hende, hvordan det egentlig hang sammen. Hun var minister dengang, og hendes ministerchauffør kunne se, at det blev lige til øllet med at nå færgen. Så han ringede og fik at vide, at hvis han nåede frem, kunne han bare køre direkte ombord. En eller anden fik den vildfarelse, at færgen havde ventet. Og så kørte mediemøllen – selvom en af færgefolkene ringede til avisen og fortalte, at det altså ikke var rigtigt. Men Ritt er nu engang en god historie;-)

 

Læs mere om Omø på Omø-net

1 Kommentar

  1. Ritt bjerregaard

    Louise har fået helt rigtigt fat i den del, der handler om min færgetur.
    Men iøvrigt nyder jeg den optimisme og glæde der i Louises opslag.
    kh Ritt

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier

Arkiv