En vinteraften for to år siden mukkede jeg lidt til min personlige træner over, at HverdagsRolf ærlig talt var blevet lidt kedelig efter at have opdaget Netflix’ velsignelser. For mit vedkommende er fjernsyn, film og serier noget jeg svinger mig op til med måneders mellemrum – som regel mellem jul og nytår, hvor det ligesom hører sig til. Så jeg følte mig en smule pikeret over at være blevet udkonkurreret af Netflix på. Min myndige personlige træner gav ikke noget medløb og meddelte kontant, at jeg burde få mig en hobby og holde op med at brokke mig!
Jeg vil gerne se på en hobby….
Men jeg er ikke hobbytypen. Eller det vil sige, jeg VAR ikke hobbytypen. Jo havearbejde og sport – karate, styrketræning, svømning, yoga, cykling, skøjteløb, dans…. you name it, jeg har dyrket det hele med stor fornøjelse (og gør det stadig), men det er bare ikke altid lige oplagt hoppe i dogien en flad hverdagsaften kl. 21.30. Så svaret var – ifølge min kloge træner – en hobby.
Jeg foretog derfor en ekspedition til Panduro Hobby ved Nørreport og forespurgte den venlige ekspedient til mulighederne for at købe en hobby. Det viser sig, at Panduros målgruppe først og fremmest er mennesker, som allerede HAR en hobby og følgelig skal købe grej dertil. Men efter lidt indledende forvirring forbarmede ekspedienten sig og foreslog mig, at jeg kunne lære at strikke. Jeg forlod derfor forretningen med strikkepinde i str. 5, en lille bog om, hvordan man strikker og to nøgler bomuldsgarn.
Jeg ved godt, at Dronningen, så klogt sagde, at vi skulle huske også at lave noget, der ikke er nyttigt. Men det tiltaler min protestantiske etik, at der trods alt kommer noget fornuftigt ud af sysleriet. Så strikning er blevet en uventet stor fornøjelse. Jeg strikker i lænestolen, til forældremøder, i metroen og i venteværelser. Karklude, en thehætte, ponchoer, halsedisser og huer. Mit livsmål er at strikke en islandsk sweater til HverdagsRolf, jeg tror, at jeg gør forsøget næste vinter.
Kikset eller trendy
Det er fortsat lidt uklart, om strikkeriet er et kikset tillæg til mit forsøg på at opretholde et tjekket image. Eller om jeg faktisk er en del af en monstrøst trendy og urban bevægelse. Ovre på instagram har We Are Knitters fx afsindigt mange følgere….
Men sikkert er det, at strikkepindene har været et særdeles velegnet integrationsredskab i vores ø-liv. Der er virkelig mange kompetente strikkere her på Omø. Og som nybegynder var det enestående smart, at jeg kunne cykle rundt til øens damer og få en hjælpende hånd, når vrangmasken var blevet ret, eller en maske var stukket af. Så sent som til juletræsfesten i Omø Forsamlingshus for et par uger siden, måtte jeg fx kalde en livline i form af Lone, som i mine øje er en ren strikkeguru, da den påbegyndte nissehue til Wilfred viste utakter.
En, to flere hobbyer…
Hobbykonceptet vinder på mig. Det må jeg indrømme. Jeg er faktisk blevet så grebet af det med at skabe noget, at det en dag faldt mig ind, at burde blive keramiker. Men så slukkede HverdagsRolf eddermame Netflix. Det kunne der ikke blive tale om! Ikke mindst fordi jeg aldrig har lavet noget ud af ler. Nogenlunde samme mangel på opbakning udviste min ellers så gode veninde. Hun kompenserede dog ved at sende mig et link til et kursus med titlen ”Potter med patter”, så hvem ved….
Louise…. Nu husker jeg jo hvor god du var til porcelænsmaling i vores meget unge dage, så det talent har du sikkert stadig – SÆT IGANG 😉
Se det er opbakning. Jeg bør måske i al fairness tilføje, at min gode veninde Elsebeth har gensendt forslaget om, at vi skal deltage i kurset “potter med patter”, så måske hun alligevel også bakker lidt op om projektet.
Jeg forstår altså ikke det med modstanden mod ler! Det må være fordi, HverdagsRolf ikke har set den legendariske scene i Ghost med Demi Moore, som laver ler og Patrick Swayze træder til for at hjælpe… måske han kan finde den på Netflix?
Nemlig! Eller muligvis fordi han så husholdningsbudgettet skrumpe en del, hvis jeg nu skulle finde på at sige op og for alvor at realisere min indre keramiker;-)
Jeg har snart en million karklude ( pind nr 3 og bomuldsgarn) men det er det Rene tanketerapi 😀
Louise strikker ikke karklude for tiden, men det er ok, bare hun strikker et eller andet, hun bliver nemlig så dejlig rolig af det:-)