Lige efter nytår var vi en tur i København et par dage, og når vi nu er i byen alle sammen, skal vi da nyde byens mange tilbud. En af vores foretrukne er at gå turen fra Enghavevej ned ad Sønder Boulevard til caféen Mad og Kaffe for at spise en god habil Caféburger. Og det er da bare skønt at kunne vælge og vrage imellem spisesteder, kaffebarer og indkøbsmuligheder. Har man ikke et behov i forvejen, ja så skal de nok dukke op, når man bevæger sig rundt i byen.
Ensom blandt mennesker
Vi var en tur i den nyåbnede Enghavepark, og især den nye skøjtebane gjorde stor lykke hos ungerne og gav efter 2 timer på sidelinjen kolde fødder til faderen. Det var, imens jeg stod her, jeg begyndte at filosofere over, hvorfor jeg egentlig trives så godt på Omø. Det var her midt i Enghaveparken omgivet af ca. 100 fremmede mennesker, det pludselig gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde vekslet et ord med nogle af de andre på stedet ud over mine unger og den unge fyr, som lejede skøjter ud. Pludselig genkendte jeg fornemmelse af at være ensom, som jeg, når jeg tænker efter, faktisk mærkede ret tit som bybo. Fornemmelsen af at bevæge sig mellem 100-vis af mennesker, men uden at blive set. Det vil aldrig ske på Omø.
Hilsepligt
Når jeg er på Skovgaarden kan jeg faktisk være rigtig meget voksen-alene i flere dage ad gangen, men følelsen af at være alene er meget langt væk. Bare jeg kører en tur til købmanden, møder jeg mennesker jeg kender, som hilser og ofte veksler vi et par ord. På Omø er der en helt uofficiel ”hilsepligt”, og det er utroligt, hvor meget det betyder bare at blive mødt med et vink, et smil af dem man møder på sin vej. Også selv om det måske kun er to personer på en vinterdag.
Fordi jeg er
Vi mennesker er fra naturen sociale væsner og ”at blive set” er derfor helt fundamentalt for vores velbefindende. En dag i december cyklede jeg til købmanden, og på vejen kunne jeg se hele 6 flotte Dannebrog vejre i vinden rundt på øen. Jeg kom i tanke om, at det jo også var Edels 80års fødselsdag, så da jeg kom hjem, skulle vores Dannebrog selvfølgelig også til vejrs. Ligesom jeg selv på min 50års fødselsdag blev mødt af fødselsdagssang, klappen og glade mennesker, da jeg med familien mødte op på Restaurant Perlen for at spise fødselsdagsmiddag. Jeg elsker at bo et sted, hvor jeg bliver set, ikke fordi jeg er noget specielt, men fordi jeg er.
Hvor er det fint skrevet, Rolf. Tankevækkende.
Tak! Tanker har godt af at blive vækket indimellem:-)
Fint at høre om de direkte kontakter og dermed indtrykket af at høre til et sted.
Ulempen ved de små samfund er selvfølgelig også, at man følger med i alt og taler om alt. Sladderen har gode vilkår. Måske kan I slippe for den, og det vil være godt.
mh fra storbyboeren Ritt
Sladder vil der nok altid være i så lille et samfund, det kan nok ikke undgås. Vi slipper selvfølgelig heller ikke fri, men så længe sladderen ikke er ondsindet er det ikke noget, der rører mig:-)
Mvh HverdagsBonderøven Rolf
Jeg læser med glæde og genkender fra Stestrup
Bliver så glad i låget over din blog Rolf.
At en familie som er vandt til storbyens liv og leben kan stortrives med livet på en lille stille ø i Storebælt er i min verden intet mindre end fantastisk. Men der ER skønt derovre. Vi ses snart på øen.
Det glæder mig at du nyder vores blog. Der kommer flere af dem er jeg sikker på:-)
Godt skrevet Rolf!
Tak Svigermutti:-)
Godt skrevet Rolfe.. 😊
Tak brormand:-)