Vælg en side
Nature Deficit Disorder
af Louise Høst
Udgivet 11. november 2020

Omkring halvdelen af danskerne er udendørs mindre end en time dagligt – det læste jeg for nyligt i et dameblad.

Det tal chokerede mig. Det forekom mig umiddelbart fuldkomment ude i hampen. Men når jeg tænker efter, kan jeg godt se for mig, hvordan det kan ske. At man står op om morgen og transporterer sig på arbejde eller i skole med bil eller bus. Sidder stille i mange timer i klasseværelset eller på kontoret for derefter at transportere sig hjem igen med bil eller bus. Måske svinger man indenom Netto på vejen hjem. Og måske tager man endda ned i træningscenteret eller i biografen om aftenen. Og vupti så har man faktisk kun været udenfor i mindre end en time.

En lidt mere lødig undersøgelse foretaget af Friluftsrådet i 2017 viste i samme boldgade, at langt hovedparten af danskerne ikke får et dagligt skud natur. I sommerhalvåret er det 34 procent, der dagligt eller næsten dagligt er i naturen. I vinterhalvåret er tallet 22 procent. Resten… ja hvad med dem? De lever vel helt almindelige liv med transport i bil, arbejde, indkøb, spinning i fitnesscentret, strikkeklub, biografbesøg og hvad har vi. Det er ikke dårlige liv. Men det er liv, hvor den daglige fornemmelse for naturens gang, dyrenes liv og vejrets omskiftelighed er temmelig fraværende.

Richard Louv skrev i 2005 bogen: ”Last Child in the woods”. Her introducerede han begrebet Nature Deficit Disorder – et begreb for de dårligdomme, som kan følge af manglende kontakt med naturen. Der er ikke tale om et diagnostisk begreb, men snarere en samlebetegnelse for det faktum, at der er betydelig evidens for, at en lang række lidelser kan lindres ved ophold i naturen. Det er velkendt, at natur har en positiv effekt på depression og stress, men også ADHD/ADD, PSTD kan lindres via natur. Nogle steder opereres, der ligefrem med natur på recept, terapihaver osv.

I Slagelse er der sågar en veteranhave specielt til soldater, som vender hjem med dybe sår på sjælen.  Men Richard Louvs pointe er lige så meget den omvendte: Det giver uendelig meget godt at være i naturen – børns motorik styrkes, indlæringsevnen forbedres og sanseapparatet stimuleres. For slet ikke at tale om den mere åndelige dimension, at man kan føle sig ”forbundet med Moder jord” på en anden måde, end på stenbroen. De effekter er ikke lige så velbelyste forskningsmæssigt, men vækker nok genklang hos de fleste naturelskere.

Overfloden af daglig natur har været den mest definerende omvæltning ved at flytte familiens base fra Vesterbro til Omø. Når man har en bondegård på Omø, er det rent ud sagt umuligt at undgå naturen. Dels er der en køkkenhave, der skal passes, og et vist mål udvendigt vedligehold af hus, have og staldlænger. Dels indebærer blot en ordinær indkøbstur, at jeg cykler langs marker, strande, eng og sø. Det samme gælder skolevejen. Jeg bader også i havet året rundt – det er nærliggende, når man bor så tæt på vandet. Vi rider ture i naturen. Og går tur – endda i buldermørke og under stjernehimlen.

For mig er naturen helende. Jeg bliver helt mærkelig i hovedet, når jeg har undværet en dag. Når jeg er i København i løbet af ugen, cykler jeg lange omveje på Amager Fælled for at se på træer. Før i tiden sneg jeg mig dagligt i Glyptotekets have for at se på gartnernes prægtige arbejde.

I denne rædsomme coronatid arbejder jeg oftere fra Omø end ellers. Selvom kollegasavnet er stort, så har det den fordel, at det er langt lettere at bekæmpe Nature Deficit Disorder. Så nu hvor arbejdsdagen er slut, vil jeg svinge mig i sadlen og ride ud i solnedgangen (hvis jeg kan finde den bag Novembers blygrå himmel). So long….

 

Læs mere om Omø på Omø-net

3 Kommentarer

  1. Majken Runz

    Gid det var så vel. Man kan også sidde indenfor på en lille ø midt i naturen og havet. Og føle sig spærret inde. Det er altid et valg at bevæge sig ud. For store såvel som små.

  2. Kirsten

    Så dejlig blog og læsning – du har SÅ ret – Naturen kan nydes året rundt og ruten til Omø er ruten til ro 💚

  3. Ole Odsgård

    Så rigtigt som skrevet
    Sommetider tænker jeg som ‘bonde født og kvæget’ opdraget, alle bør opdrages med lige dele natur og socialt netværk
    Vigtigt ikke at miste sin relation til naturen

Kategorier

Arkiv