Dagens blog er et læserbrev, vi har haft i Politiken d. 14. juli 2021.
Her i familien holder vi avis. Sådan rigtig avis med papir og duft af tryksværte. Det har vi gjort i mange år. Politiken, Weekendavisen, Kristelig Dagblad. Den fysiske avis giver anledning til mange samtaler hen over bordet, og børnene læser med og lytter med. Det er sådan set en selvstændig pointe, at den fysiske avis er noget vi alle sammen kan se og mærke på en gang. Det er – med et forblommet udtryk – et fælles dannelsesprojekt. Bevares, vi kunne også læse avis på telefonen. Det gør vi også. Men dels virker det ekskluderende for andre, når man har næsen i skærmen. Dels giver skærmlæsning ikke i nær så høj grad anledning til, at man lige læser henover noget, man slet ikke havde opsøgt. Derfor udvider papiravisen bogstavelig talt vores horisont. For vores vedkommende handler det også om at undgå, at det hele bliver for småt, for vores familie har nemlig base på Omø – en lillebitte ø i Storebælt.
Men nu har effektiviseringsspecialisterne hos Politiken og Weekendavisen i deres visdom fundet ud af, at den slags almen dannelse slet ikke hører hjemme helt herude, hvor kragerne vender. Politiken satte derfor Kamilla fra kundeservice til at lægge en besked på telefonsvaren om, at avisen fremover ikke leveres i postkassen, men at vi selv skal cykle ned til havnen og hente den i en eller anden postkasse. Flot service, må man forstå, og til den samme pris som hidtil. Daniel fra Berlingske Media gav via mail en anskuelighedsundervisning i, hvor langt der er fra Pilestræde til Omø: “Jeg kontakter dig vedrørende levering af Weekendavisen til Agersø. Det er således at fremover vil Weekendavisen blive leveret i en kasse på Omø Havnevej 98…. “
Man fornemmer, at Daniel har gjort sig umage – desværre glippede det med geografien. Agersø og Omø er to helt forskellige øer, som godt nok begge ligger i Storebælt. Men set fra Pilestræde kommer den slags detaljer nok ud på et. I hvert fald synes skrivebordsgeneralerne på Rådhuspladsen og i Pilestræde, at avisomdeling med det lokale postbud er for meget at gøre ud af dannelsesprojektet i denne lille familie på en mikroskopisk ø i det store bælt. Og sådan kan man godt sidde herude i VandkantsDanmark og få den tanke, at man ikke betyder noget. Gad vide hvor mange københavnske abonnenter, der ville betale for et abonnement, hvis de selv skulle hente avisen i den nærmeste SuperBrugs? Men byboere frygt ej. Hvis I vælger at holde sommerferie og omadressere avisen hertil, så kan I godt få leveret til adressen. Ja, det er lidt underligt, som det lokale postbud tørt konstaterede….
Udflytningspolitikken drives af ligegyldigheden over for det nære
Måske kan man på Rådhuspladsen og i Pilestræde få den tanke, at vi har lidt for god tid her på småøerne, når jeg bruger så mange ord på denne for vort land temmelig ubetydelige sag. Men der går en lige linje fra skrivebordsgeneralens ensidige beslutning om, at folk på de små øer ikke skal kunne få papiravisen i postkassen til, at djøf’ere skal rykkes op med rode og omplaceres i styrelser i diverse arbitrære provinsbyer. Det er jo ikke, fordi folk i VandkantsDanmark har en obskur craving efter specialkonsulenter med speciale i arbejdsskade og erhvervssikring. Men summen af alle de små beslutninger om postomdeling, nedlæggelse af busruter, apoteksudsalg osv. bliver til en afgrundsdyb frustration over, at det fjerne prioriteres over det nære i effektiviseringens højhellige navn. Og så sker det som i Frankrig, at protestbevægelser som de gule veste får momentum. Eller i en dansk kontekst, at folk i VandkantsDanmark kan føle en vis skadefryd, når den sagesløse Frederiksberg-familie skal rykkes op med rode, fordi mors job flyttes til Vordingborg eller Lemvig.
Almindeligvis er der mange af skrivebordsgeneralernes beslutninger, der ikke rigtig slår an i virkeligheden. Og da vi i nogle dage ikke havde fået hentet avisen i den famøse kasse på havnen, forbarmede det lokale bud sig og droppede en stak aviser af i postkassen. Nu er blot tilbage at håbe, at Kamilla fra kundeservice ikke læser med og får trang til at følge op på implementeringen af leantyrannernes idioti. Og forleden kom vi cyklende på vej fra købmanden, da vi mødte postbuddet, som vi selvfølgelig kender, ligesom han kender os. Hvad var da mere nærliggende end at stikke os avisen i hånden. Det er nærhed.
Hvor er det godt, at du har skrevet det. Vi synes, det er forfærdeligt. Vi har haft mange samtalet med Kr. d. sidste år, og netop i år sagde de, at de havde løst problemet, fordi der jo hver dag kører en post rundt på Omø. To dage efter opdagede vi, at det var blevet til en selvhenter. Vi fik ingen besked om det, men da vi har god kontakt til andre på øen, rygtedes nyheden.
Tak Rolf, fordi du skrev læserbrevet. Når brevpost afskaffes til næste år, er der endnu flere ting, der ændres. I stedet for at afskaffe postudbringerne, skulle man have givet dem flere opgave. I Sverige havde posten en opgave med at tilse mennesker, der boede alene. Vi må have gang i danskernes fantasi. Ellers lukker hele Danmark.
Jeg havde ikke hørt om afskaffelsen af brevposten, men den udfordring må vi jo tage på det tidspunkt. Louise har haft en (måske lidt insisterende) samtale med kundeservice, og nu får vi avisen leveret dagligt med PostNord. Den kommer dog først op ad eftermiddagen, men det er fint for os, som ikke har så tralvt…… Nyhederne kan sagtens vente et par dage med at blive læst her i huset:-)
Hvor er det godt skrevet Rolf, og hvor er det fuldstændig urimeligt, at fordi man har valgt at bosætte sig på en ø, ikke kan blive behandlet på lige fod med de der har valgt at bo på “fastlandet”, eller andre “mere tilgængelige steder” i Danmark. Det er sgu en ommer!
Tak tak! Ja det er ikke altid logikken skinner igennem, men så må man jo prøve at ændre på det:-)