En reel bekymring, når man flytter til VandkantsDanmark er, hvad man stiller op, hvis uheldet er ude og man har brug for lægehjælp. Alt for lange responstider fra ambulancer koster liv. Den bekymring melder sig selvsagt også, når man flytter ud på en ø midt i Storebælt. Med 50 minutters sejlads og færgeafgang hver anden time synes akut at være temmelig langt væk.

Da den 12-årige slugte et stykke julekugle…

I dag fik vi så for første gang brug for lægehjælp med lidt kort aftræk. Den 12-årige havde nemlig slugt et stykke glas fra en julekugle. Here is what happend: Barn ligger og stener i sofaen. Mor ser det og går til angreb. Mor lykkes både med at lave mundprutter på barnets hals, kilde sideskinkerne og ser i det hele taget ud til at kunne trække sig sejrrigt ud af angrebet. Da sker det, at barn har held til at vrikke sig rundt, så mor ender sprællende på barnets ryg uden at kunne nå hverken gulv eller sofa med fødderne. Barn forbliver foroverbøjet med sprællende mor på ryggen, mens hun sprutter overlegent af grin. Under sprutning får barnet sin halskæde-amulet klumret ind i munden. Den går op, og et glasstykke fra en ituslået julekugle, som Silke havde gemt i amuletten, sluges resolut.

Efter at have forsøgt at forklare situationen til en noget skeptisk sygeplejerske på Region Sjællands akuttelefon, blev vi beordret en tur på skadestuen. Således afsted. Heldigvis indtraf situationen kun en halv time før næste færgeafgang. Så efter 50 minutter med færge og 30 minutter i bil og cirka 5 minutters ventetid på akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus blev barnet tilset af en læge og en sygeplejerske, som tydeligvis havde set meget frem til at få forklaret, hvordan journalens stikord om en 12-årig, der havde slugt et stykke julekugle, havde udfoldet sig i praksis. Vi hakkede os igennem forklaringen – og blev behørigt til grin. Og blev sendt hjem igen med besked om at holde øje med mavesmerter, som kunne tyde på perforeret tarm. Så galt går det forhåbentligt næppe, var dog deres vurdering. Så hjem igen. 30 minutter i bil. 50 minutter med færge. Og en tur i 7 Eleven efter junkfood, som ikke fås på Omø.

Ø-beredskab og helikopter

Det er selvsagt pissebøvlet at skulle på skadestuen, når det involverer færgesejlads og køretur. Men hvis det virkelig brænder på, så er vi faktisk ret godt stillet i forhold til så mange andre steder i UdkantsDanmark. Vores ambulance er nemlig en helikopter, som er meget hurtigt fremme – 10 til 15 minutter, det er responstider, som andre i udkantsDanmark kun kan drømme om. Og så har vi et meget stærkt akutberedskab på øen. Det er trænede øboere, som rykker ud med livreddende førstehjælp, når som helst og hvor som helst på øen. Og det er faktisk en rigtig stærk tryghedsfaktor at have naboer helt tæt på, som virkelig kan yde førstehjælp. Vi har også vores egen sygeplejerske, som bor på øen. Udover at indgå i akutbredskabet, så kan hun også klare en lang række af de løbende sundhedsfaglige opgaver. Når folk fx udskrives fra hospitalet og skal tilses eller når svækkede ældre har brug for hjælp. På den måde er der faktisk fine fordele ved at tage springet så langt væk som til en ø. Så lever vi med, at det tager en halv dag at få ungerne til tandlægetjek og vaccinationer.