Vælg en side
Mod
af Louise Høst
Udgivet 20. juni 2020

Gid jeg havde jeres mod. Hvor er i modige! Wauw modigt! Hvordan tør i?

Da vi gennemførte beslutningen om at flytte familiens base fra Vesterbro til Omø, var sådanne udsagn helt gennemgående. En del af vores venner og bekendte syntes selvfølgelig, at vi var komplet vanvittige og mente at vide, at ikke mindst jeg ville blive bims af manglende bymæssige input. Flere (mænd) foreslog desuden i ramme alvor, at jeg skulle arrangere mig med en elsker i byen (dog ikke dem selv). Men mange andre har fundet det ualmindelig modigt at vi kastede os ud i ølivet.

Det har jeg tænkt en del over. Jeg føler mig nemlig ikke specielt modig. Og nu hvor vi faktisk har gennemført skiftet, så synes jeg såmænd ikke engang, at det er noget særligt. Men hvorfor synes folk, at det er så modigt et livsvalg? Og hvorfor lavede jeg selv lange liste med plusser og minusser, før vi rykkede basen?

Det trælse men trygge hamsterhjul

Jeg tror, at nøgleordet er ”kendskab”. De fleste mennesker er bange for det ukendte. Folk bliver endda siddende i de mest håbløse livssituationer, fordi man ved, hvad man har, men ikke hvad man får.

Hamsterhjulet er muligvis trælst, men det er trygt og velkendt. Og det er måske den grundlæggende årsag til, at folk opfatter vores skifte til Omø som modigt. De tror, at vi har skiftet vores gamle liv ud med noget helt nyt og ukendt, som folk kun kender i drømme (eller mareridt). Og sådan kan det også se ud på overfladen.

Men da vi tog springet, kendte vi allerede en del til Omølivet. Vi havde jo købt Skovgården som sommerhus/flexbolig og havde brugt en lang sommer og stort set hver eneste ledige weekend herovre efterfølgende. ​

Vi havde fået nogenlunde styr på færgelogistik. Vi havde lært naboerne og en masse andre øboere at kende. Vi havde talt med dem om, hvad ølivet indebærer. Vi havde sågar haft en ”prøveuge”, hvor børnene gik på skolen, og jeg pendlede. Vi havde på mange måder fået afmystificeret ølivet. Vi slugte enhver artikel på nettet om andre, der havde foretaget lignende livsvalg for alle mennesker har brug for at spejle sig i noget og nogen.

Vores ærinde med denne blog er sådan set at afmystificere ølivet. Fortælle om de forskellige aspekter. Gøre det lidt mindre fremmed. Ikke fordi andre partout skal foretage lignende livsvalg, Men fordi vi grundlæggende tror på, at Danmark er for lille et land til store forskelle. Og som minimum bør vi da kende lidt til hinandens liv og livsvilkår.  

​FOMO eller fred

Der er bestemt også et vist mål FOMO (Fear Of Missing Out) i spil. Folk tror, at man ved at bo på en ø går glip af en hel masse. Og det kan der jo være noget om. Der er ikke et eneste hot yoga studio på Omø. Ingen Irma. Intet kongeligt teater. Intet fitness center. Ingen svømmehal. Wilfred kan ikke gå til Kung Fu men må nøjes med karate og spejder. Det er bøvlet at køre Silke med hest til stævner. Så jo der er ting, som man går glip af ved at bo på en ø. Og det lever vi med (eller tager turen til Skælskør eller København). Fordi vi synes, at vi får en masse andet. Bag vores beslutning lå i hvert fald en fundamental erkendelse af, at vi ikke både kunne få mere ro på og mere tryk på samtidig. Så lige nu lever vi et mere fredeligt øliv på landet.

Vi er dog reflekterede og ansvarlige mennesker og indbyggede derfor en solnedgangsklausul i vores fælles beslutning. Vi lovede hinanden, at vi ville evaluere skiftet efter halvandet år og flytte tilbage, hvis det var et bedre valg for os. Halvandet år er faktisk nu. Men HverdagsRolf gider ikke evaluere…. han er gået ud for at fordre heste;-)

 

Læs mere om Omø på Omø-net

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier

Arkiv