Jeg hørte engang en podcast om en urobetjent, der blev kaldt kummefryseren (kan i øvrigt anbefales og findes på politikens podcastapp eller her: Kummefryseren). Han var en barsk type, der ikke ligefrem kaldte på associationer som frihed og rigdom. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad kummefryseren betyder for en øbo.
Oh det var lykken i vores københavnske hverdag, da ethvert kulinarisk afsavn kunne imødekommes efter en tur i Irma på Gammel Kongevej. Men det, må man bare indse, er fortid, når man flytter på en ø midt ude i Storebælt. Heldigvis har vi den lokale brugsforening, som driver Letkøb. Og her kan man faktisk få forbløffende meget. Og hvis det kniber med udvalget af økovarer, så er brugsuddeleren ikke sen til at bestille dem hjem. Så vi klarer os. Men ikke uden en kummefryser. To faktisk.
Spis din ø
For mad er en lidt anden størrelse herude på landet. Grøntsager dyrker vi i stor stil selv med en køkkenhave på 375 kvm., skal der en vis fryserkapacitet til at opbevare selleri, porrer, hindbær, solbær, æblemos, revet squash osv. Æg får vi for det meste fra vores egne høns (men det er sløjt for tiden – hønsene er åbenbart også vinterdepressive og dropper æglægningen, når der er så få lyse timer). Kød og fisk er kun sjældent fra en plastikbakke. En par naboer er fiskere og kan med mellemrum forsyne os med friske fisk. Fra en anden nabo købte vi for et par uger siden et økolam, som han velvilligt slagtede først:-) En tredje nabo kom forbi med en gås forleden. En fjerde nabo med en nyrøget ål. Vores nærmeste naboer har forsynet os med juleænder og så fremdeles. Det er ret eksotisk, når det, man spiser, ikke skal rejse over lange afstande iklædt vakuumgevandter. Det er tilmed ret sjovt, når naboerne igen griner af vores uformåenhed, når der skal slagtes det ene eller det andet. Men igen er kummefryseren uundværlig.
Og når alle butikker er lukket (læs den ene butik, vi har), så er det også kummefryseren, der redder situationen med sit udvalg af nedfrosne madvarer.
Kummefryser eller Audi
Endelig har kummefryseren vist sig at være ikke så lidt af et statussymbol – vel nok på linje med en dyr Audi. Det kan godt være, at vi mangler en del rutine i at slagte ænder (selvom det hjalp, da vi var igennem en tyve stykker). Men det blegnede, da naboen manglede plads i fryseren til midlertidig opbevaring af de mange ænder, og jeg storladent kunne slå ud med armene og proklamere, at jeg godt kunne lægge kummefryser til!
Jeg bliver så glad helt ind i hjertet når jeg læser denne blog. I er et fantastisk par der giver den skønne ø – min barndomsø – inspiration – nyt liv og glæde. Dejligt at i har haft modet til at hive jeres “københavnerrødder” op og blive øboer.
Vil ønske jer en rigtig GLÆDELIG JUL og et FANTASTISK DEJLIGT NYTÅR.
De bedste hilsner fra en “gammel” glad øbo
Tusind tak Susanne. Det svære ved at “hive i rødderne” var inden beslutningen endelig var taget og vi var flyttet. Da vi først var flyttet, undrede vi os over, hvorfor det egentlig havde krævet så mange bekymringer:-)
God jul og godt nytår til dig også.
Og harboørehabit (en ordentlig kedeldragt) er også et must på en ø, – har selv erfaringer med dette..
Ja det finder man hurtigt ud af. Ikke mindst når man bor på toppen af en bakke:-)
På Strynø hedder det en Bagenkop-habit 🤣