Jul på Omø er en ret livlig tid. Det er vilkårene, når man flytter ind på en firlænget gård, som i den grad er den perfekte ramme om jul som i gamle dage. Så medfølger nemlig et ordentligt rykind af julegæster, som i sagens natur er nødt til at overnatte – i flere dage – på øen. Sidste år var vi 14, som julede igennem i fire dage. I år var vi 10. Og efter to dage med stilhed på gården er nytårsgæsterne netop rykket ind.

Det er en af mange grunde til at vi påtænker at istandsætte to af staldlængerne til beboelse. Det er simpelthen helt nødvendigt at kunne tilbyde ordentlig overnatning til familie og venner, når man vælger at blive øbo. For man cykler altså ikke bare lige forbi (faktisk cykler folk ikke ret meget på Omø, selvom øen kun er fire kilometer på den ene led og to på den anden, og bilen ret beset er unødvendig). Til gengæld får vi jo så fornøjelsen af at have folk lidt længere tid ad gangen. Det betyder god tid til fælles sysler.

Juledagene er passeret med rideture med min datter og søster, gåture ved stranden med mine forældre og onkel, julegudstjeneste i en stopfyldt Omø Kirke og de obligatoriske havbade med min søster, min mor og mine modige børn. Jeg har drukket kaffe, strikket og stirret ud på Storebælt i timevis. Skændtes med børnene om oprydning og opvaskemaskinetømning. Set julefilm i flertal. Og spist, spist og spist.

Fra huggeblok til bord

De kulinariske indslag har været en del mere hjemmegjorte end sædvanligt. For dels er indkøbsmulighederne trods alt begrænset til Omø Brugsforening ”Letkøb”. Og dels virker livet som bondekone uventet stimulerende på de husmoderlige tilbøjeligheder (lest you worry, this too shall pass…). Leverpostejen havde således en fortid som økolam på Omø, og juleænderne havde vi selv været med til at slagte. De havde henslæbt et mageligt liv på nabogården, hvor de pladrede rundt i en lille sø i en have og tilmed havde været på visit i naboens stue. Men alt godt har en ende, og en Novembersøndag mødte juleænderne deres Waterloo på naboens huggeblok. Efter et dramatisk blodbad og et dyp i kogende vand, røg ænderne en tur i en form for specialdesignet centrifuge med gummidutter, som i løbet af nulkommafem reducerede fjerpragten til et sølle minimum. Herefter finplukning med pincet. Og så skulle ændernes inderste sjæl (og indvolde) udrenses med klør fem. 10 timer i ovnen ved ca. 90 grader, og så var den juleand serveret.  

Julen er et lyspunkt i en mørk tid (læs mere om, hvordan man overlever vinteren på Omø her). Forude venter endnu nogle kolde barske måneder, men lige om lidt, skinner solen lidt mere. Jeg kan forspire i alle vindueskarme, snyde mig til lidt varme i drivhuset og glæde mig over forårets gøremål i haven. Men først skal jeg have fundet udklædning til Hellig Trekongersløbet på Omø den 5. januar om aftenen…