72 år i Storkøbenhavn og 18 år i Aalborg (ok en forstad til Aalborg) udgjorde den samlede livsballast for familiens voksne, da vi for et år siden flyttede familiens base til Omø. Så ved man noget. En masse helt bestemt. Og så er der alle de helt nødvendige livsfærdigheder, som man alligevel bare mangler. At købe en bondegård på en ø er sådan set pærelet. Et par besigtigelser, en underskrift og et realkreditlån og så er den ged barberet. Men livet som landbofamilie på de danskes øer er ganske enkelt som at starte i skole. Og hvad har vi så lært indtil videre?
- At klippe hønsenes flyvefjer, så de ikke flyver ud af hønsegården eller endnu værre op i bærbuskene, hvor de æder rub og stub af de lækre sager.
- At høns foretrækker ribs og stikkelsbær over figner og solbær.
- At sadle heste op og af og strigle og rense hove.
- At ride tølt, trav og galop.
- At det gør ondt at falde af hesten.
- At slagte høns, ænder og gæs.
- At lave leverpostej.
- At dyrke grøntsager på friland.
- At heste er følsomme, og høns er hårdføre.
- At køre med traktor med og uden vogn, sluf og frontlæsser.
- At vejret er ubegribelig omskifteligt fra minut til minut
- At planlægge hverdagen med udgangspunkt i vejrudsigtens spådomme om vindretning og antal af sekundmeter.
- At det er vigtigt for flagstangens velbefindende, at man ikke iklæder den for stort et flag i stormvejr.
- At godt naboskab er løsningen på stort set alle udfordringer! Og kilde til umådelig glæde.
- At bede om hjælp. Og selv byde sig til.
- At alle byggematerialer kan købes på nettet – hvis man kan finde ud af at guide fragtmændene til færgen.
- At kalke hus.
- At det ikke går uden en kummefryser. Se evt. mere her.
- At familielivet bliver meget tættere, når mængden af eksterne distraktioner daler.
- At det er utrolig meget nemmere at banke hegnspæle i blød og våd efterårsjord end i knastør sommerjord.
- At man får ondt i røven, hvis man stritter med den for tæt på et stødhegn.
- At tomater trives glimrende i drivhuset helt hen i november.
- At en tørretumbler er so last year, når man bor på en vindblæst bakketop.
- At man får utrolig kolde fingre, når man hænger vasketøj op udenfor om vinteren.
- At ø-kuller er en virkelig ting – som dog kan kureres med nogle timers ophold på den anden side.
- At aflure mus og mosegrises ruteplanlægning så fælder kan placeres korrekt og effektivt.
Og måske først og fremmest, at beslutningen om at flytte på en ø har udvidet vores horisont, bogstaveligt og mentalt. Sådan kan man sidde den første januar 2020 – med hold i ryggen – og fundere over, hvorfor det føltes så vanvittigt dramatisk og livsomstyrtende at træffe selve beslutningen om at flytte familiens base til Omø. Det viser sig jo, at livet går videre. Man forsvinder ikke fra jordens overflade af at blive øbo. Modernitetens fordele og ulemper findes såmænd også på en ø – om end tempoet er knap så hektisk. Så mens HverdagsRolf sidder i lænestolen ved siden af og spiller guitar, så glæder jeg mig i mit stille sind til en fortsat stejl læringskurve i det nye år.
Familien lærer også en masse om ø liv! Herligt!