Hvordan overlever man vinteren på Omø? Det spørgsmål fik jeg på nylig på facebook. Lad det være sagt med det samme. Vinter er for mig en årlig prøvelse – uanset hvor i det kolde nord, jeg opholder mig. Overgangen til vintertid er hvert år et overgreb af de større, og jeg væbner mig med lysterapilamper og ekstra timer under dynen for at klare den.
50 shades of darkness
Der er mørkt på Omø om vinteren – som ind i helvede faktisk. Men en af de allerbedste ting ved det er at gå aftenture i buldermørke og opdage, at mørket tager sig vidt forskelligt ud fra aften til aften. Nogle gange er Mælkevejen som en tindrende diskokugle. Andre gange – som i går – er månelyset så klart, at der er natskygger på gåturen. Til tider er mørket så gennemgribende sort, at pandelamper er helt nødvendigt.
Der findes ikke dårligt vejr…
Min utrolig optimistiske og positivt anlagte mor har altid messet det med, at der ikke findes dårligt vejr kun….. Og hvor bittert det end er, så må jeg tilnærmelsesvis give hende ret. I hvert fald er det bedre for humøret at komme ud i det. Og når man bor på en lille ø tæt ved havet, så oplever man virkelig vejret. Tindrende sol, afsindigt blæsevejr og regn, der flyver vandret. Og omskifteligheden fra time til time. Det snedige ved at bo på en gård er også, at man automatisk kommer mere ud. I denne weekend har jeg plukket en gås ude bag loen. Silke og jeg har redet en tur i lørdagens solskin. Og hele familien inklusive en hest var på travetur langs stranden i blæst og regn i dag. I sidste uge kørte vi utallige trillebøre hestemøg og tang på bedene i køkkenhaven, og ugen før slagtede vi ænder hos naboen.
Socialt sammenhold
Vinter er også den tid, hvor ø-sammenholdet mærkes mest tydeligt. Der er månedlig fællesspisning i forsamlingshuset med 60-70 deltagere. Der er sammenkomster på kryds og tværs, julefrokoster i flertal, juletræsfest, nytårskur og fuld skrue på aktiviteterne i de mere end 30 foreninger på øen. Fx diskuterer Rolf i morgen livets store spørgsmål i bogklubben ”Eksistens”, På tirsdag går Wilfred til ”bold” i forsamlingshuset. For Silke står den på badminton og ridning. Og undertegnede mødtes i morges med de andre damer i Sildekassen til vinterbadning.
Ellers overlever man vinteren på Omø, som man overlever vinteren alle andre steder: Rødvin i glasset og jazz på Spotify….
Dejligt at læse. Jeg mindes min ti i Stestrup, da Søren og jeg havde den økologiske æbleplantage. Det er helt, helt anderledes på landet om vinteren.
Men det er også skønt at komme væk. Lige nu skriver jeg i 14 dage på skriverefugiet San Cataldo og det gør noget ved en, at der er så meget lys, så dagen er meget længere – og naturen grønnere.
Dejligt at begge dele kan være muligt.
Og hvor er det skønt, at I får så meget ud af OMØ.
kh Ritt
Det er virkelig også kommet som en overraskelse for os, hvor meget vi får ud af at være her på Omø. San Cataldo lyder nu også helt dejligt:-)
Det glæder mig hver gang der kommer nyt på jeres blog.
Det er så herligt at få lov til at følge med i jeres
LIV på Omø – Tusind TAK for det 😉
Selv tak. Det er så herligt, at du har lyst til at følge med:-)
Herligt skriveri Louise. Tusind tak, vi synes også Omø er skøn.