”Hvad skal du med en traktor?” spørger Louise med skepsis i stemmen flere gange i den periode, hvor jeg er i gang med at finde en billig gammel traktor til Skovgaarden. ”Man kan da ikke have en bondegård uden en traktor”, var mit standardsvar på spørgsmålet. Jeg skulle selvfølgelig finde mig en Massey Ferguson, for det er jo sådan en man har, ik? Jeg vil dog skåne dig for den lange version af traktorkøbshistorien og bare fortælle, at jeg fik kvalificeret hjælp af Niels fra min fars motorcykelklub, som er er uddannet traktormekaniker. Det endte ikke med en Ferguson i første omgang i hvert fald, men en International IH 454 fra 1971 med møggreb og vogn. Kendte overhovedet ikke til International traktorer, men Gunnar, der er gammel landmand her på Omø, har efterfølgende sagt, at det er en rigtig god traktor, jeg har fået der, og at han da var lidt misundelig. Det må da betyde at den er ok, tænker jeg. Det ér sgu lidt vildt at købe en velfungerende traktor, som kun er 2 år yngre end en selv. Nu er jeg så typen, som gerne vil vide lidt om det, jeg går og roder med, så allerede inden traktoren var hentet til øen, havde jeg selvfølgelig erhvervet mig op til flere IH 454 traktormanualer og sat mig godt ind i, hvordan en sådan søster fungerer. På papiret selvfølgelig, for jeg havde aldrig kørt sådan et monster før.

Traktoren blev leveret på Stigsnæs havn, og så måtte jeg selv finde ud af at køre den på færgen, hvilket også gik rigtig fint (Indrømmet så tog jeg lige en lille prøvetur rundt på havnens parkeringsplads, for ikke at komme til at ødelægge noget, når den skulle ombord). Problemerne kom først, da jeg skulle køre traktoren til Skovgaarden, som ligger oppe på en bakke. Et godt råd i denne forbindelse er at sørge for, at der er mere end et par liter diesel på dyret inden turen opad. For da traktoren vendte næsen op ad bakken, så røg brændstoffet ned bagest i tanken, og så ville den ikke køre længere. Her holdt jeg så på en meget smal vej op ad bakke i en traktor med frontgreb og vogn og blev en smule urolig. Mit kommende gode Omø bondemandsry stod på spil. Men hvad gør man på Omø, når man er i knibe? Man ringer selvfølgelig til Jesper-havnefoged vores nabo. Hvis der overhovedet er en lille mulighed for, at Jesper kan komme til hjælp, så er han på pletten i løbet af nulkommadut. Jeg fik fat i Jesper, som var på vej inden røret var lagt på. Jeg nåede dog at få dyret i gang og humpede op til gården. Jeg var imidlertid ikke andet end lige ankommet, før Jesper ankom i fuld firspring med en dunk diesel. Det skulle ikke blive sidste gang, at Jesper lige kom til undsætning. Vi har fået verdens bedste naboer.

Sjovt nok tog det ikke Louise 14 dage før hun kækt gik rundt og proklamerede, at det selvfølgelig var hende, der havde ment, at vi skulle have en traktor. Det blev hun enig med sig selv om efter, at hun havde erfaret, at sådan en frue, som hun forresten døbte Camilla Parker Bowles, er fantastisk til at flytte bunker af grene, hive genstridige buske og småtræer op, flytte gamle træstammer, køre grus og jord, aflevere skrald på genbrugspladsen og meget mere. Louises navngivning af traktoren blev selvfølgelig 100% underkendt herfra.

Jeg er efterhånden blevet helt ferm til det der med traktorer. Måske er vores anden nabo Henrik ikke helt enig, da jeg kom til at hærge hans fræser lidt, da jeg lånte den😉 Men det er altså længe siden nu….