Lynild er død. Hun var den smukkeste. En flot sølvgrå høne, der lagde store mintgrønne æg. Hun var lidt langsom i optrækket, men indhentede altid resten af flokken med en lynhurtig slutspurt – deraf navnet Lynild. Hvis ikke flagstangen var viklet ind i lyskæder, ville flaget gå på halv på Skovgaarden. Vi afholdt naturligvis begravelse, og hun fik en flot gravsten ude i hønsegården ved siden af Pløne, som døde sidste vinter, og Inga, som blev taget af en hund. Nu er kun Brownie og Hans Ove tilbage af den oprindelige hønseflok. Så om få uger går turen ”til den anden side” efter nye høns. For efter et år som bonderøve kan vi slet ikke forestille os et liv, hvor man ikke kan hente egne æg i hønsehuset. Og så skal Rolf jo også have nogle hyggehøns at tale med i hverdagene.
Hønsene fulgte med gården
Vi købte gården på Omø som en sommerbolig, så høns var ikke ligefrem et tema. Men den tidligere ejer efterlod sin hønseflok på matriklen uden yderligere dikkedarer. Da Rolf havde fået overdraget nøglen, gik han på rundtur i haven, hvor han noget forbløffet konstaterede, at hønsene ikke var flyttet sammen med den tidligere ejer.
I sådan en situation er google din ven. For hvad f….. stiller man op med uventede høns? Ikke mindst når man kun har tænkt sig at bruge gården som feriebolig? Det viser sig, at høns er ret nøjsomme. Man kan nøjes med at fodre dem med et par ugers mellemrum, hvis man ellers sørger for, at der er adgang til frisk vand, og de kan rode i jorden. Hos os går de frit i haven (og huset hvis man glemmer at lukke døren). Der er ikke ræve på Omø, så det er faktisk pærelet at holde høns herovre.
Og der kom flere til
Og ungerne syntes, at det var skæppeskønt. Hønsene blev straks navngivet. Den plettede høne fik navnet Pløne. Den brune blev til ”Brownie”. Herudover Inga og Lynild. Og endelig den stolte hane, Hans Ove, opkaldt efter formanden for vores andelsboligforening på Vesterbro:-) 14 dage efter overtagelsen fik vi tilmed 5 små dunede kyllinger, som Brownie havde ruget ud i drivhuset. Og vi voksne overgav os hurtigt til hønseholdet, og den ualmindeligt hyggelige lyd af kaglende skrabende høns.
Vi blev faktisk en slags hønemor og hønefar – lidt pylrede om de der høns. Syntes pludseligt at det var meget vigtigt at komme over og se til hønsene i tide og utide. Set i bakspejlet var hønsene den første af en række begivenheder som uundgåeligt måtte føre til, at vi flyttede familiens base fra Vesterbro til Omø.
Tippet er hermed givet videre til bosætningsgrupper rundt om på småøerne – stik sommerhusgæsterne nogle høns, så skal de nok blive fastboende:-)
Høns er så hyggelige at omgås!!
Og der er noget helt vildt dejligt ved at spise egne æg!
Eneste minus er, at der er lovkrav på at de skal tilses hver dag.. 😉
Det bliver de så også nu:-) De har dog aldrig været lukket inde i en hønsegård, men altid gået frit, så deres mulighed for at finde føde har været ret god.