Høst er den tid på året hvor jeg føler mig styrtende rig. Jeg har altid tænkt, at jeg ville føle mig umådelig rig, hvis jeg havde mit helt eget æbletræ i haven. Nu har jeg ikke bare et, men fire særdeles gavmilde æbletræer. Og en køkkenhave som nærmest aggressivt kyler afgrøder i hovedet på mig.
I øjeblikket har jeg fri adgang til: Tomater, Hokkaidogræskar, rødbeder, selleri, grønkål, bønner, spinat, bladbeder, kartofler, løg, æbler, persille, purløg, timian, rosmarin, salvie og basilikum. Dertil kommer, at hønsene lægger 6-7 æg om dagen. Reelt behøver vi kun at købe smør, mælk, sukker, parmasan og bacon, så er vi kørende i køkkenet.
At spise efter årstiderne er dybt meningsfuldt, når man selv dyrker maden. Jeg har længe haft det princip, at en madvare skulle nydes til overflod, når den er i sæson. Derfor propper jeg mine unger med jordbær i sæsonen. De skal helst nå at blive trætte af dem, inden sæsonen slutter. For tiden er det æbledesserter og most i alle afskygninger, der konsumeres. Og hokkaido på 1000 måder.
Jeg har tilmed opdaget, at vi lever næsten vegetarisk i denne tid. Det er ikke med vilje – selvom jeg bestemt synes, at en mere plantebaseret kost er værd at gå efter i et klima- og sundhedsperspektiv. Men forklaringen er nok først og fremmest ”convenience”. Det er simpelthen bare nemmere at stikke ud i køkkenhaven og hønsehuset og hente fornødenheder end at cykle til købmanden for så at stirre ned i en køledisk i jagten på inspiration. Således har dagens måltider bestået af: Morgenmad – æblemos og grønne pandekager med spinat fra haven. Til frokost en rest hokkaidosuppe og salat af rødbeder, æble, persille og feta. Til aftensmad pasta med hjemmelavet pesto, langtidsbagte tomater og noget mere af rødbedesalaten. Spaghetti, mel, ost og smør var eneste indkøb, og det var alt sammen på lager. Easy peasy!
Madspild
Den store kunst – viser det sig – er ikke at dyrke maden (eller altså…. det har nu krævet en indsats), men at OPBEVARE maden. For det første er det lidt af en videnskab at finde ud af, hvad der skal opbevares tørt, let fugtigt, køligt, koldt eller i jorden. Og hvordan ved man overhovedet, om der er tilstrækkelig gennemluftning i skuret? Og hvordan håndterer man musenes ligegyldighed overfor privat ejendomsret?
Det er vanvittigt tilfredsstillende at fylde sit viktualierum med henkogte figner, saft og syltetøj. Og det er cirka lige så frustrerende at tømme glas efter glas af de dyrebare figner ud i kompostbeholderen sammen med det dekorative lag af mug, som pynter på toppen…..
Der er altid nok at gøre for en husmor….
Så der er ingen vej udenom at iføre sig forklæde og skåneærmer. Denne efterårsferie skal bruges på at koge æblemos, lave mere æblemost, blanchere grønkål og spinat til fryseren, sylte rødbeder, rense selleri, sortere kartofler, lave chilisalt og hvad har vi ikke…. Det gør mig ikke noget. Faktisk synes jeg, at det er hyggeligt. Når jeg har ferie! For høsttiden er nemlig også en slags ølivets rush-hour. Det er sådan set svært at følge med afgrøderne, der uden nogen form for hensyntagen til en udearbejdende kvinde beslutter sig for at være klar på lige præcis en fortravlet tirsdag. Det er afsindigt tidskrævende at bjerge herlighederne og sikre passende opbevaring. Here we go!
Overvejede at cykle op til jer efter estragon til bearnaisen, men endte med en flødesovs til stegen.
Forbilledlig køkkenhave 💪🏼
Det skulle du have gjort, så ville du være nr. 2 i denne uge som hentede estragon, og kaffe havde du jo nok også fået:-)
Køkkenhaven er “work in progress”, og vi er stadig kun novicer på det felt, men vi bliver bedre og bedre.
det lyder fuldstændigt rigtigt
Ja ik?
Ganske enkelt fantastisk❤️
Det er nemlig meningsfyldt, samtidig med at kroppen har godt af alle de hjemmeavlede vitaminer. Sådan får man energien i kroppen! Det er en god kombination!!
Nemlig:-)