I dag er det Helligtrekonger. I gamle dage gik den slags ikke upåagtet hen. Landet over var der fejringer i form af Helligtrekongersløb. Omø er et af de ret få steder, hvor den tradition lever i bedste velgående. I går tilbragte vi således Helligtrekongersaften udklædt til ukendelighed. Konceptet er, at nogen ”løber”, og nogen er hjemme. Hvem, der gør hvad, organiseres organisk. De, der ”løber”, klæder sig ud, så de – forhåbentlig – ikke kan genkendes. De, der er hjemme, tænder lyset udenfor og disker op med righoldig forplejning til de ”løbende”. Uden videre dikkedarer stiller de ”løbende” sig ind i stuen hos mere eller mindre fremmede. Her står de så. Og står. Og sveder. Og griner lydløst. Og venter på, at beboerne skal gætte, hvem der er gæst. Der må nikkes eller rystes på hovedet, men ellers er det en tavs forestilling fra ”løberens” side.
Der er kun vindere
Hvis man bliver gættet, smides masken, og værterne byder på vådt og tørt. Hvis man ikke gættes, giver værterne fortabt, og man smider alligevel masken og bydes på vådt og tørt. Og sådan ender det hele lykkeligt (det forlyder at sidstnævnte med at give sig til kende, hvis værten giver fortabt, er et stridspunkt af større…. Ovre på naboøen Agersø skrider man åbenbart igen med uforrettet sag. Barbarer!). Samme procedure gentages på så mange bopæle, som man nu kan nå, inden man som ”løber” trimler halvberuset og sukkerdopet hjem i seng.
Tricket er selvsagt at klæde sig ud så kropsform og gangarter er så slørede som muligt. Men – viser det sig – man bør også så vidt muligt udlicitere sine børn til nogle andre ”løbere”. Ellers er det simpelthen for let at gætte, at det er ”de nye” fra Skovgaard. Størst succes havde jeg i går, da jeg lod mig sakke bagud og i stedet ankom med en anden familie.
Måden at møde hinanden
I gamle dage var Omø domineret af et landbosamfund og et fiskersamfund. Historien, der fortælles, er, at de to grupper ikke kom hos hinanden. Og derfor var Helligtrekongersløbet en mulighed for at snage lidt hos ”de andre”. Nu er løbet en virkelig sjov måde at afslutte juletiden.
Så i går aftes var jeg sammen med familie og naboer på visit hos en 10-12 forskellige øboere. Iklædt lang frakke, maske og cowboyhat.
På TV iklædt papkasse og presenning
Sidste år var vi debutanter til Helligtrekongersløbet. Flyttekasserne var kun delvist pakket ud, og vi havde ikke rigtig noget udklædning. Løsningen blev… en flyttekasse betrukket med en gulvlang grøn presenning og et nylonstrømpedækket kighul. Så gik jeg sammen med Rolf rundt inde i den samme flyttekasse og forsøgte at gøre et godt førstehåndsindtryk på vores nye naboer på øen…
På nedenstående link kan du se sidste års indslag fra TV2 Øst om Helligtrekongers aften på Omø, Her kan du opleve vores store TV-optræden i papkasse og presenning. Den kvikke tv-seer kan måske fornemme interviewerens stigende panik. Hun skal nemlig ind i huset og følge begivenhederne, tiden går og hun kan ikke lige komme forbi den intetanende (og storfnisende) grønne presenning.
Læs mere om Omø på Omø-net
Det er også maskerend på Ærø
Ja det ser ud til at traditioner holder lidt længere på øerne.
Hamrende god tradition !