Jeg har lige bygget et ”musebur”. Det er altså ikke et bur til at holde mus i, nej tværtimod til at holde mus ude. 3,5 X 2.5 meter med hegn som vægge og loft sat op i en af de gamle stalde. Så fik vi flyttet kasser, sække og møbler som umiddelbart er musefølsomme i sikkerhed. En bekymring mindre. Det er selvfølgelig ikke ”bare lige” at bygge sådan et bur, for gamle stalde er hverken i lod eller vater, men det lykkedes tilfredsstillende.

Hvorfor jeg (også) elsker min kone

Vi står og kigger på det rum, som er blevet tømt for møbler og tidligere har vi snakket om, at det kunne blive et rigtig godt værksted. Louise har for længe siden fundet ud af at ting bliver fikset en del hurtigere, når min kap/geringssav altid står parat, og jeg ikke først skal finde alt mit værktøj frem. Det er så i dette øjeblik, at Louise udtaler, at hun synes at jeg skal give den gas og lavet et rigtig godt værksted, der er isoleret og med godt lysindfald osv. Det er på sådanne tidspunkter, at jeg virkelig føler mig elsket, og før Louises ord var nået at køle af i vinterkulden, var jeg i gang med at banke beton op og grave jord væk.

Funda(hvadforet)ment?

Den sidste væg, jeg gravede hen til, viste sig at være bygget oven på det gamle betongulv uden anden form for understøttelse end Moder Jords jord. Det er ikke tit, det sker, når jeg arbejder, men dette her kostede altså en trøstepils. En hurtig sms-korrespondance med murerbrormand, og det stod klart, at der skal understøbes. Til jer der ikke ved hvad det indebærer, får i et kort rids her. Man graver ud nedenunder væggen i ca. 1 meters længde og en passende dybde som efter reglerne er 90cm. Så støber man ad flere omgange ind under det gamle fundament, så dette bliver understøttet. Og jeg som gik og troede, at jeg var ved at være færdig med at grave for denne omgang.

Venter på dommen

Den føromtalte væg er kun 4,5meter lang, så det er overkommeligt, meen jeg har selvfølgelig tjekket de andre vægge, og de er langt fra at nå 90 cm ned. Så nu jeg afventer brormands besøg og dom. Hvis hans dom er hård og ubarmhjertig, er det sølle 28 meter der skal fikses (fraregnet de tre andre staldlænger, jeg end ikke har kigget på). Jeg kunne selvfølgelig vælge at rive skidtet ned, må på den anden side har huset jo stået der i 102 år, så…

Det positive er at mine arme klarer sig hæderligt, ryggen er holdt op med at brokke sig, og formen er godt opadgående. Men det er også kun, fordi jeg kan indlægge mange pauser i arbejdet og arbejde korte dage. Havde det været et fuldtidsarbejde på tid, havde det helt sikkert været en anden sag.

NB! Her efter deadline fik jeg brormands dom: ”Riv lortet ned!” (væggen altså). Ikke ligefrem en besked som gjorde mit liv meget nemmere, men tak brormand.