Beslutningen om det store spring fra fjerde sal til firlænget gård
Vi flyttede ikke fra København men til Omø. Vi var faktisk glade for vores liv på Vesterbro, hvor vi boede på 12. år. Vi boede i en levende bydel, i en lækker lejlighed, i cykelafstand til alt, med alle tænkelige kulturelle, kulinariske og sportslige tilbud lige uden for døren. Og børnene gik på en fantastisk god international skole, som netop var rykket i spritnye smukke bygninger. Men nu havde vi også en firlænget gård på Omø. Og med den fulgte dejlige dage tæt ved vandet, dage med ro, dage med lokalt fællesskab, dage med frihed for børn og voksne. Det var jo et sommerhus, vi havde købt. Vi havde endda talt med hinanden om det, da vi købte en gård på en ø. Vi var som fornuftige voksne på det rene med, at når vi købte en gård på en (næsten øde) ø, så kunne det ikke komme på tale at flytte ud og lege pendlere.
Eksistentiel krise hver anden weekend
Ikke desto mindre var det en pine, hver eneste gang, vi forlod øen for at tage hjem til Vesterbro. Ikke fordi der var noget galt med vores liv på Vesterbro, men fordi vi følte at vi på uforklarlig vis hørte til på Omø. Det gav ingen mening og i et stykke tid prøvede vi at bortforklare den tilbagevendende eksistentielle krise med, at det jo også var fordi Omø var lig med fridage og feriestemning. Og jep, eksistentiel krise lyder voldsomt, men det var sgu heftigt at tage de fleste af ens grundlæggende livsvalg op til revision, hver anden weekend. Vi prøvede også med fortællingen om, at vi da slet ikke kunne undvære byens impulser. Jeg lavede lister – for og imod, plusser og minusser, fordele og ulemper – tog det sorte bælte i bekymringer. Jeg vil vove den påstand, at der ikke findes den bekymring angående beslutningen, som jeg ikke har haft!
Ikke desto mindre kastede vi os ud i en såkaldt “prøveuge” i slutningen af november 2018, hvor børnene gik i Omø skole, far var hverdagschef og mor pendlede til jobbet i København. Og derfra var der faktisk ingen vej tilbage. Vi rykkede familiens base til Omø den 22. December 2018:-)



Wup wup! Så inspierende. Vi er selv ved at flytte til Mols bjerge! Tak for dette post!
Dejligt at det kan bruges. Vi er kun lige begyndt, så det er bare at vende tilbage ind imellem for mere:-) Held og lykke med Mols bjerge, der er skønt.
Fantastisk skrevet Louise , fortælle og beskriver godt om hvordan man bliver “ forelskede” i skønne Omø.
Hej 😀 hvor er det skønt at få lov at følge jeres liv gennem den her blog 😀😀 og hvor er i seje at i sådan tør følge jeres hjerter… Kram tll jer begge 👊😀
Tak og kram tilbage fra os begge:-)
Dejlige billeder
🙂