​”Man må skabe det liv, man gerne selv vil være en del af”, sådan sagde en øbo til mig den allerførste sommer, hvor vi stadig kun forestillede os Skovgaarden som vores feriebolig. Vi endte som bekendt med at flytte familiens base til Omø efter kun 7 måneder som sommerhusgæster.

Det stærke fællesskab på øen var i høj grad det, der trak. Folk spørger jævnligt, hvad vi laver herovre om vinteren (det har jeg skrevet om her: Vintertid er (fælles)spisetid). Men temaet for dette skriv er sommeren, og den forvandling af øen, som er et resultat af en frivillig urkraft uden lige.

I løbet af foråret spurgte vi børnene på 10 og 14, hvad der ville være en optimal ferie for dem. Og for begges vedkommende var svaret forbundet med aktiviteter på Omø. Når vi alligevel kom et par dage til Tyskland og et par dage til Nordjylland var det for morens skyld, ikke deres:-) Og det er forståeligt nok, for enhver ekspedition væk fra Omø i sommerperioden betyder, at man går glip af noget.

Der bor 165 sjæle på Omø og alligevel byder sommeren på Omø et veritabelt overflødighedshorn af aktiviteter for store og små. Det meste båret af frivillige kræfter. Øboerne selv bruger gerne ferieuger på at køre turister i traktorbussen, servere drinks i strandbaren eller tage vagter i historiens hus. Men det er bemærkelsesværdigt, at også sommerhusfolket på Omø er en meget væsentlig del af den frivillige urkraft, som forvandler øen til et ferieparadis om sommeren.

Årets fodboldskole for øbørn og feriebørn blev afviklet af sommerhusfolk, som brugte en uge af deres ferie på at skabe fede oplevelser for en masse børn. Kapsejladsen med havnefest, strandbar, open air bio, tømmermændsbanko og livemusik bliver kun til virkelighed, fordi en skønsom blanding af sommerhusfolk og øboere slider og slæber i dagevis for at skabe en fest. Det samme gælder kulturdagene, som for 11. gang i år trækker kendte musikere til øen og byder på massevis af kulturelle indslag. Og svømmeskolen, hvor jeg selv hopper i havet sammen med en gruppe andre for at give øbørn og feriebørn glæden ved vandet.  

Ifølge ”gamle øboere” har det ikke altid været sådan. Tidligere holdt sommerhusfolk og fastboende sig mere hver for sig. Men nu er det mildest talt andre tider. Og heldigvis for det. De mange faste sommerhusfolk er en vital del af øens liv – også uden for sæsonen. Og corona har desuden givet mulighed for, at sommerhusfolket kunne være her endnu mere. Det ser ud til at grænsen mellem øbo og sommerhusgæst bliver mere og mere flydende. Og flere sommerhusfolk ender da også med at flytte herover permanent, præcis som det skete for vores familie og for vores naboer. Ligesom det er noget særligt at bo på en ø, så tror jeg også, at det er noget særligt at have feriebolig på en ø. Tilhørsforholdet bliver ligesom et andet, når man ikke bare kan køre derfra i bilen. Øboere og sommerhusfolk har automatisk en masse til fælles. Færgen som livsnerve, udfordringer med at blæse inde og ude, øsomheden og købmanden for nu bare at nævne noget.

PS: Hvis man drømmer om en hæsblæsende bestyrelseskarriere, så er Omø også stedet. Med mere end 30 foreninger er mulighederne legio;-) Og der er plads til både fastboende og sommerhusfolk