HverdagsRolf, min livsledsager og sjæleven, er død. Sidste sommer blev det ved et tilfælde opdaget, at han havde kræft i spiserøret. I marts døde han efter otte måneders opslidende sygdom. Det var og er en katastrofe for mig og børnene og en uendelig sorg, og...

Der er så stille på landet. Der har også været lidt stille på bloggen. Det skyldes nu ikke stilheden på landet, snarere almindelig travlhed og et krævende sving på livets landevej. Men når livet ikke går helt som ønsket, så er det ganske godt at have praktiske gøremål...

​”Man må skabe det liv, man gerne selv vil være en del af”, sådan sagde en øbo til mig den allerførste sommer, hvor vi stadig kun forestillede os Skovgaarden som vores feriebolig. Vi endte som bekendt med at flytte familiens base til Omø efter kun 7 måneder som...

Dagens blog er et læserbrev, vi har haft i Politiken d. 14. juli 2021. Her i familien holder vi avis. Sådan rigtig avis med papir og duft af tryksværte. Det har vi gjort i mange år. Politiken, Weekendavisen, Kristelig Dagblad. Den fysiske avis giver anledning til...

”Noget til næsen” er en eufemisme, som i Vesterbros natteliv dækker over en stribe hvidt pulver, som sniffes med en 500-kroneseddel. Men i disse coronatider er en vatpind i næsen den nye form for wellness, som giver fripas til at hygge med venner på caféer og...

Fårk det er sjovt. Mææægtig sjovt faktisk. Okay måske lidt lamt… Sprogblomsterne står i kø, nu hvor det er fårår…. Nå men sagen er, at nabokonen Ywonne og jeg har shoppet får. Som en spritmoderne udgave af ”Thelma & Louise” tog Ywonne og jeg sammen med på...

Ovenpå forlængelsen af restriktionerne nok engang begynder pandemiens konsekvenser at bide, og så er der virkelig brug for at være udendørs for at bevare håbet. Bevares, håb er ikke en strategi, men det er nu meget rart at have. Desuden er det særdeles...

D. 21. december 2018 pakkede vi flyttebilen, rykkede teltpælene op og flyttede til Omø på Skovgaarden, vores firlængede bondegård, som ved køb slet ikke var tænkt som et sted, vi skulle bo permanent. I hvert fald ikke før ungerne var flyttet fra reden, og Louise og...

​Det måske allermest eksotiske ved at flytte til en lillebitte ø i Storebælt er, at vores børn har fået oplevelsen af at være skolebarn på en af Danmarks mindste skoler. I juleferien før den allerførste skoledag modtog børnene et rigtigt brev i postkassen, hvor de...

Det begynder at bide…. Manglen på ritualiserede fællesskabsoplevelser kan mærkes nu. Da vi rykkede familiens base til Omø, var det af tre grunde: Roen, naturen og fællesskabet. Og netop fællesskabet er hårdt udfordret af coronasituationen. Forsamlingsforbuddet gør, at...