Vælg en side
Den frivillige urkraft

Den frivillige urkraft

​”Man må skabe det liv, man gerne selv vil være en del af”, sådan sagde en øbo til mig den allerførste sommer, hvor vi stadig kun forestillede os Skovgaarden som vores feriebolig. Vi endte som bekendt med at flytte familiens base til Omø efter kun 7 måneder som...
Noget til næsen

Noget til næsen

”Noget til næsen” er en eufemisme, som i Vesterbros natteliv dækker over en stribe hvidt pulver, som sniffes med en 500-kroneseddel. Men i disse coronatider er en vatpind i næsen den nye form for wellness, som giver fripas til at hygge med venner på caféer og...
Får får får?

Får får får?

Fårk det er sjovt. Mææægtig sjovt faktisk. Okay måske lidt lamt… Sprogblomsterne står i kø, nu hvor det er fårår…. Nå men sagen er, at nabokonen Ywonne og jeg har shoppet får. Som en spritmoderne udgave af ”Thelma & Louise” tog Ywonne og jeg sammen med på...
Hvorfor blive inde, når alt håb er ude?

Hvorfor blive inde, når alt håb er ude?

Ovenpå forlængelsen af restriktionerne nok engang begynder pandemiens konsekvenser at bide, og så er der virkelig brug for at være udendørs for at bevare håbet. Bevares, håb er ikke en strategi, men det er nu meget rart at have. Desuden er det særdeles...
Omø skole

Omø skole

​Det måske allermest eksotiske ved at flytte til en lillebitte ø i Storebælt er, at vores børn har fået oplevelsen af at være skolebarn på en af Danmarks mindste skoler. I juleferien før den allerførste skoledag modtog børnene et rigtigt brev i postkassen, hvor de...